Traumatiserede i job

Flygtninge med symptomer på traumer har gavn af at komme ud på arbejdsmarkedet, og med den rette støtte kan et beskæftigelsesrettet forløb være vejen til et bedre liv.

Et unikt forløb

Forskning og erfaring fra praksis viser, at traumatiserede og psykisk sårbare flygtninge i rette beskæftigelse har bedre livskvalitet, helbred og symptomniveau.

Til det formål har vi sammensat et unikt forløb, der har til formål at understøtte målgruppen trin-for-trin i at komme ud på arbejdsmarkedet. Forløbet er rettet mod beskæftigelse og mod at udvikle strategier til at håndtere symptomer på stress og traumer i erhvervslivet.  

Kombinationsmuligheder

Mange traumatiserede flygtninge lider af store søvnproblemer, der hæmmer sprogindlæring og gør det svært at blive integreret i samfundet og på arbejdsmarkedet. Hos Integrationsnet har vi stor erfaring med forskellige metoder til at hjælpe voksne med traumer videre i deres liv gennem en øget forståelse af egne vilkår.

For borgere, der har brug for yderligere traumebehandling, kan forløbet derfor med fordel kombineres med behandlingsformer som musikterapi, søvnterapi og individuel samtaleterapi. 

 

Kontakt

  • Stig Christensen
  • 45 28 11 01 56
  • stig.christensen@drc.dk
kontakt person