Opholdssted Hjortshøjgaard

Vores arbejde på Hjortshøjgaard tager udgangspunkt i præmissen om, at det trods svære livsoplevelser er muligt at blive integreret i det danske samfund og få en god og meningsfuld tilværelse.

En tryg base

Hjortshøjgaard tilbyder ophold til uledsagede flygtningebørn og –unge i alderen 10 til 18 år, der har behov for pædagogisk støtte hele døgnet. De uledsagedes hverdagsliv er præget af eksilstress og tab, savn og bekymringer i forhold til tilbageblevne familiemedlemmer og venner i hjemlandet. Nogle har været udsat for så voldsomme oplevelser før eller under flugten, at de udviser tegn på traumatisering og f.eks. har PTSD-symptomer.

Vores pædagogiske personale støtter de unge til at bearbejde, reflektere over og mestre de udfordringer, de oplever, og til i det hele taget at etablere en normal hverdag.

Værdigrundlaget i arbejdet

Vi bestræber os på at møde børnene/de unge med nysgerrighed og interesse, også i forhold til deres kulturelle udgangspunkt og deres individuelle historie. At vi i alle relevante forhold inddrager de unge både i planlægning og udførelse af processer.

Vi bestræber os samtidigt på ærlighed og gennemsigtighed i vores samarbejde med anbringende myndighed, skoler, lokalområdet, frivillige og i vores interne sagsgange og samarbejde. Vi vægter dialog, ansvarlighed og ordentlighed højt i alle samarbejdsrelationer.

Den overordnede målsætning

På Hjortshøjgaard arbejdes der ud fra en overordnet målsætning om:  

  1. ​Støtte til stabilisering og sikkerhed i hverdagen.
  2. At skabe tillid i relationen gennem troværdighed og nærvær.
  3. Regulering af nervesystemet - Støtte til en regulering af stærke følelser og tanker, samt hjælp til at forstå og håndtere egne følelsesmæssige og kropslige reaktioner.
  4. Hverdagsmestring - Støtte til en øget oplevelse af mening og kontrol i tilværelsen.
  5. Traumescreening - Skabe mulighed for, at en senere terapeutisk traumebehandling kan finde sted.
  6. Hjælp til selvhjælp - ​Gøre den unge i stand til at klare en selvstændig tilværelse i Danmark.

Kontakt

  • Sanne Liltorp
  • 28 99 52 98
  • sanne.liltorp@drc.dk