Psykosociale indsatser

I Børn og Familie har vi en bred vifte af ydelser, der kan hjælpe gruppen af udsatte flygtninge med at trives og integrere sig i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked. Her kan du læse mere om de forskellige indsatstyper. Vi kombinerer og skræddersyr gerne indsatserne i tværfaglige forløb, og har altid fokus på sparring og et godt samarbejde.

Vi arbejder både med flygtninge, som lige er kommet til Danmark, og nogle, som har været i Danmark i mange år. Vi arbejder med børn, unge, voksne og familier - både i hjemmet, på asylcentre eller i vores egne lokaler. Vores ydelser spænder fra lettere praktisk/pædagogisk støtte til omfattende psykologisk traumebehandling.

Vores største styrke i arbejdet med udsatte flygtninge er både vores store viden om og erfaring med målgruppen, og vores tværfaglige og fleksible tilgang til tilrettelæggelsen af indsatserne. På landsplan har vi 140 medarbejdere fra mange forskellige faggrupper, og i samarbejde med kommune og borger skræddersyr vi indsatsen, så processen bliver effektfuld og meningsfuld for både kommunen og den enkelte borger eller familie.