DR på besøg i Fair Mad

Torsdag aften satte DR med programmet ”Langt fra Borgen” fokus på kvoteflygtninge og var i den anledning på besøg hos Integrationsnets socialøkonomiske virksomhed, Fair Mad. Her mødte de Flemont, der er kommet til Danmark fra Den Centralafrikanske Republik, og som nu er i praktik i Fair Mad.
 
 

24.02.17

Det var Venstres udenrigs- og udviklingsordfører, Michael Aastrup Jensen og Gruppeformand, Jacob Mark fra SF, der i programmet diskuterede det danske stop for kvoteflygtninge. På Integrationsnet i Aarhus, mødte de 19-årige Flemont, der er kommet til Danmark som kvoteflygtning og nu arbejder i Integrationsnets socialøkonomiske virksomhed, Fair Mad.

Du kan se eller gense udsendelsen her: https://www.dr.dk/tv/se/langt-fra-borgen/langt-fra-borgen-tv/langt-fra-borgen-29

Politikkerne møder Flemont om formiddagen, hvor han arbejder i Fair Mad, og som man ser i programmet, bl.a. sætter service på plads og ordner vasketøj. Om eftermiddagen går Flemont til danskundervisning på LærDansk, og han bliver da også rost af politikkerne for sit danske.

Flemont er, udover at være en værdsat medarbejder hos Fair Mad, et godt eksempel på det tværfaglige samarbejde hos Integrationsnet. Han arbejder nemlig ikke bare i den socialøkonomiske virksomhed og går til danskundervisning, han er samtidigt tilknyttet både Beskæftigelse og Børn og Familie, hvor han har fået en mentor.

Læs mere om socialøkonomiske virksomheder her: /beskaeftigelse/socialoekonomiske-virksomheder