Evaluering af kommunale netværk om integration

Evalueringen af de kommunale netværk om integration er nu færdig. Evalueringen viser, at det forsknings- og konsulentbaserede fokus i kombination med den praksisorienterede vidensdeling er et format, der skaber gode resultater.

I samarbejde med LG Insight afholder Integrationsnet i løbet af året flere netværksmøder om integrationsindsatsen for landets kommuner. Formålet med netværksmøderne er at fremme det gode integrationsarbejde ved blandt andet at dele og formidle viden om succesfulde integrationsindsatser mellem landets kommuner. Du kan læse mere om de kommunale netværksmøder her.   

Hvert år gennemføres en evaluering af netværksmødernes indhold og format blandt netværksdeltagerne. Evalueringen for 2015 viser, at den forsknings- og konsulentbaserede tilgang i høj grad øger kendskabsgraden til aktuel og relevant viden inden for det integrationsfaglige område. Desuden viser evalueringen, at netværkets gennemgående fokus på praksis og interkommunal sparring bibringer gode resultater for netværksdeltagernes udbytte af netværkene. Du kan læse mere om evalueringen og dens indhold her.