Kommunerne vil have flygtninges kompetencer afklaret på asylcentrene

Kommunernes Landsforening (KL) foreslår, at flygtninges kompetencer afklares på asylcentrene. Forslaget får opbakning på Christiansborg og i erhvervslivet. Men forslaget, der har været fremme flere gange, er udfordret på flere områder.

»Kompetenceafklaring skal ske på asylcentrene« 

Sådan lød udmeldingen fra Kommunernes Landsforening (KL), da de onsdag foreslog, at man allerede i asylcentrene bør afklare asylansøgernes uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund, så de kan blive bosat i kommuner, hvor der er matchende jobmuligheder. Forslaget, der dermed gør op med den nuværende tilgang, hvor afklaring først sker i kommunen, når opholdstilladelsen er givet, modtager opbakning af både Røde Kords, LO og Dansk Arbejdsgiverforening. Også på Christiansborg får forslaget opbakning fra Venstre, Liberal Alliance og Konservative.

Men der er mange udfordringer på området, som gør forslaget svært i praksis. Sådan lyder det fra Else-Marie Ringgaard, projektchef hos Integrationsnet. Sammen med sine kollegaer i Integrationsnet står hun for kompetenceafklaring i en række af landets kommuner.

- Det er en kæmpe udfordring. Jeg har selv siddet med kompetenceafklaring af flygtninge, hvor det endte med, at vi fik tolken afklaret i stedet for flygtningen. Vi har simpelthen ikke tilstrækkeligt kvalificerede tolke og det udfordrer den grundige kompetenceafklaring, siger Else-Marie Ringgaard.

Den problemstilling kan man nikke genkendende til i både Faaborg-Midtfyn, Næstved og Frederikshavns Kommune. Her påpeger man blandt andet, at den øgede flygtningestrøm øger presset på de kvalificerede tolke, fordi flere kommuner nu får brug for de samme tolke.

»Det er i erhvervslivet, kompetencerne skal afklares«

Så klar er meldingen fra Anders Andersen, afdelingsleder hos Frederikshavns Kommune. Sammen med Faaborg-Midtfyn og Næstved Kommune peger han og Integrationsnet på en alternativ model for kompetenceafklaring: Et mere praksisorienteret forløb, hvor flygtninge blandt andet afprøver deres kompetencer i erhvervslivet.  

- En kompetenceafklaring er ikke noget, der bare foregår i en samtale. Det kan foregå over flere måneder med samtaler og tilbagemeldinger fra de praktiske forløb, de deltager i, fortæller Rebecca Helqvist, faglig leder i integrationsteamet i Næstved Kommune.

Netop denne tilgang til kompetenceafklaring er en central del hos Integrationsnet. Her har man sat fokus på samspillet mellem job og sprog i både kompetenceafklaringen og beskæftigelsesindsatserne.

- Den bedste kompetenceafklaring opnås uden tvivl med en 360 graders indsats, hvor vi kigger både på kompetencer i praksis, uddannelsesniveau og mennesket bag, siger Else-Marie Ringgaard.