Sundhedscaféen i Horsens får CSR-mærket

CSR-mærket uddeles af HORSENS ALLIANCEN og gives til virksomheder, der tager et socialt ansvar i Horsens Kommune.
 
 

24.03.17

Sundhedscaféen i Horsens drives af Claus Brænder og en gruppe nyankomne flygtninge. I år er caféen blevet tildelt HORSENS ALLIANCENS CSR-mærke.

CSR-mærket gives til virksomheder, som løfter et lokalt socialt ansvar og som opfylder flere af følgende kriterier:

  • Stiller virksomheden til rådighed for ledige,
    som har brug for et job eller uddannelsesafklarende forløb.
  • Tilrettelægger arbejdet, så der tages højde for de særlige behov,
    som nogle medarbejdere kan have.
  • Sikrer et godt arbejdsmiljø og en arbejdspladskultur,
    der forebygger nedslidning af medarbejderne.

 

Hos Integrationsnet ved vi, at mennesker udvikler sig bedst, når de beskæftiger sig med noget, der er meningsfuldt og værdiskabende i et respektfuldt og rummeligt miljø i samspil med andre mennesker. Med vores socialøkonomiske virksomheder er vi med til at skabe et rummeligt arbejdsmarked, og give de mennesker, der har brug for det, en mulighed for at få foden inden for på arbejdsmarkedet.

Vi er taknemmelige for prisen, og glæder os til at fortsætte det gode arbejde fremover.

 

Se filmen om Sundhedscaféen her: