Tilmeld dig ny efteruddannelse om integration

Du kan nu tilmelde dig vores nye efteruddannelse om integration af flygtninge og familiesammenførte på hjemmesiden www.bedreintegration.nu

Uddannelsen henvender sig til ansatte i kommuner og andre aktører, som arbejder professionelt med integrationsindsatsen.

Du får opdateret viden om modtagelse af nyankomne og tværfaglige metoder i integrationsindsatsen, samt ét eller flere af følgende temaer, som passer bedst til dit daglige arbejde: Beskæftigelse, interkulturel kommunikation, unge samt familie & børn.

Uddannelsen har fokus på håndgribelige øvelser, som sikrer, at du som kursusdeltager får konkrete værktøjer med hjem, som du kan bruge direkte i dit arbejde.

Det er desuden muligt for kommuner at få kurset skræddersyet efter behov.

Efteruddannelsen udbydes af et partnerskab mellem Dansk Flygtningehjælps Integrationsnet og Center for Udsatte Flygtninge, Cabi, LG Insight og Foreningen Nydansker. Alle partnere har et indgående kendskab til integrationsområdet og de behov og udfordringer, kommuner i hele landet står med.
 
Få mere information om uddannelsen og tilmeld dig på
www.bedreintegration.nu