Referat fra: Inklusion af kvinder med ikke-vestlig baggrund

Et kort referat fra Konferencen om inklusion af kvinder med ikke-vestlig baggrund den 25. september.

Integrationsnet sluttede september af med en konference om inklusion af ikke-vestlige kvinder i det danske samfund.  Vi ville med konferencen bl.a. give et indblik i kvinders arbejdsmarkedsinvolvering og forhold på arbejdsmarkedet i Mellemøsten, fordi det kan være den viden om arbejdsmarkedet, især nyankomne har og tager udgangspunkt i. Kender man til forholdene i Mellemøsten kan det give bedre mening for f.eks. medarbejdere i kommunerne, at nogle kvinder forsøger at undgå at komme ud på arbejdsmarkedet. På det grundlag kan der snakkes om forskelle mv., og oplyses om forholdene på arbejdsmarkedet i Danmark.

På konferencen gjorde Reem Aslan konsulent i International Labour Organization (ILO) i Jordan det fx forståeligt, hvorfor man i kommunerne ofte kan møde kvinder med mellemøstlig baggrund, der synes de snart skal pensioneres trods det, at de kun er i 40erne. I fx Jordan kan kvinder nemlig gå på pension fra de er 45 (eksemplerne fra Jordan kan også give en pejling på andre lande i området).

Af andre aha oplevelser, som konferencen tydeliggjorde, kan nævnes de barrierer kvinder i Mellemøsten står overfor, når de enten ønsker at komme eller er i arbejde:

  • en væsentlig lavere løn for kvindelige lærere sammenlignet med mandlige buschauffører
  • risiko for seksuel chikane på arbejdspladsen og i de offentlige transport midler til og fra arbejde
  • indstilling hos nogle mænd: hvad skal kvinder på vores domæne - tage vores jobs, som der ikke er mange af?
  • ringe muligheder for barselsorlov, børnepasning mv.

KVINFO arbejder gennem deres MENA program for at forbedre vilkårene for kvinder på arbejdsmarkedet i Mellemøsten og Nordafrika. På konferencen redegjorde International direktør i KVINFO Lene Steffen bl.a. for, hvordan de arbejder med virksomheder om at skabe bedre vilkår for kvinder fx fleksible arbejdstider, nedsat tid, børnepasning og barselsorlov.

Selvom kvinder i MENA har et højt uddannelsesniveau, så halter de langt efter i forhold til at være på det formelle arbejdsmarked, der er lav økonomisk vækst i området og en meget høj arbejdsløshed blandt unge, herudover kan det kræve en tilladelse fra manden om at måtte gå på arbejde.

Annebelle Böttcher, professor på Center for Mellemøststudier, gav et overblik over det syriske samfund og arbejdsmarket der. Som noget særligt for Syrien henviste hun til en beskæftigelsesfrekvens på 60,7% for kvinder i et syriske landdistrikt sammenholdt med at beskæftigelse for kvinder i Mellemøsten generelt kun er ca 22%.
Af udfordringer for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet nævnte hun, at juridiske og sociale normer definerer kønsroller og begrænser kvinders deltagelse på det lønnede arbejdsmarked.
For mange syrere er der en opdeling mellem det private / hjemlige rum, som er kvindernes domæne og det offentlige, som er mændenes. Mange ser det som kvindens pligt at skabe et harmonisk, repræsentativt hjemligt rum.

Farwha Nielsen konkluderede i sit oplæg om Uformelle barrierer for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, at de uformelle barrierer, såsom kvindernes dobbelte arbejdsbyrde, er en af de største forhindringer for kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Mange kan ikke se, hvordan man kan kombinere arbejdsliv med rollerne som mor, kone, datter osv. Og så er der ifølge Farwha Nielsen behov for hjælp til mænd til at håndtere forandringer i relationerne.

Vil du vide mere?

Kontakt Chefkonsulent, Mette Fenger:
Mail: mette.fenger@drc.ngo
Tlf: 6029 9573